Vores vægtfokuserede samfund bidrager i høj grad til vægtstigmatisering og vægtdiskriminering. Vægtstimatisering opstår som en reaktion på “det tynde ideal,” og dermed bliver alle der falder udenfor kategorien “tynd”, opfattet som mindre værd. Dette kommer sig af den overbevisning at der er lighedstegn imellem vægt og sundhed og at vægt er noget vi har 100% kontrol og magt over. Disse overbevisninger medfører at mennesker med høj vægt ses som dovne, inaktive, uattraktive og med manglende selvkontrol (Greenleaf, Petrie & Martin, 2017) – altså tykfobi, vægtstigmatisering og vægtdiskrimination.

Vægtneutral sundhed er et sundt alternativ til den vægtcentrerede sundhedsforståelse vi har haft de seneste mange år. Den vægtneutrale tilgang til sundhed handler også om komme stigmatisering og diskriminering til livs og hjælpe mennesker i alle størrelser med at skabe nydelsesfulde sundhedsvaner.

De negative holdninger, der er centrale for vægtdiskrimination, rammer ikke kun mennesker med høj vægt, men også mennesker med lav vægt, der lever hele liv med en aktiv frygt for at tage på, fordi ingen ønsker sig at være “dovne, inaktive, uattraktive og med manglende selvkontrol”.

Det svarer til en skolegård, hvor dem med briller mobbes, og alle de andre frygter at få briller. Løsningen er ikke at få dem med briller, til ikke at bruge briller. Løsningen er at stoppe mobningen. Løsningen er at stoppe stigmatiseringen, diskriminationen, tykfobien.

Vægtstigmatisering har vist sig at have en række negative sundhedseffekter, og bidrager til øget risiko for inflammation, type 2 diabetes, hypertension, hjerte-kar sygdomme og en række psykiske tilstande, såsom depression, angst, forstyrret spisning, kropsutilfredshed og lavt selvværd (Hübner et al., 2016; Vadiveloo & Mattei, 2017; Tomiyama, 2014).

Derudover kan vægtstigmatisering afholde folk fra at søge relevant lægehjælp, da personen frygter at blive set ned på, pga. sin vægt, eller bare få at vide at de “skal tabe sig lidt”, i stedet for at få reel hjælp og behandling (Bacon & Aphramor, 2011).

Den vægtstigmatisering man kan opleve i mødet med samfundet, fører til det der kaldes “internaliseret vægtstigmatisering”. Dette betyder, at man vender de negative vægtrelaterede stereotyper indad og begynder at tro, at ens vægt betyder at man faktisk er doven, inaktiv, og mindre værd som menneske. Internaliseret vagtstigma kan vare meget ødelæggende for en persons velvære og sundhed, og høje rater af internaliseret vægtstigma er associeret med depression, angst og følelser af at være inkompetent og mindre værd (Mensinger & Meadows, 2017). Internaliseret vægtstigma har også vist sig at have en negativ indflydelse pa en persons sundhedsadfærd, og gør at man eksempelvis bevæger sig mindre, har sværere ved at engagere sig i fysisk aktivitet, eller at det bliver sværere at spise sundere (Pearl & Puhl, 2018; Mensinger, Calogero & lylka, 2016).

Den vægtneutrale tilgang til sundhed er overordnet set en holistisk tilgang, der tager udgangspunkt i det hele menneske, i stedet for blot at fokusere på vægt og vagttab. At benytte sig af tilgangen er generelt forbundet med en lav risiko for at gøre mere skade end gavn, både fra et psykologisk og et fysiologisk synspunkt. Dette er særlig vigtigt at tage højde for, specielt set i lyset af den nuværende evidens der viser, at vægtstigmatisering er en stor medvirkende faktor til de sundhedsmæssige problemer, vi ser pa verdensplan.

Kildeliste

• Bacon & Aphramor (2011). Weight science: Evaluating the evidence for a paradigm shift. Nutrition Journal, 10:9.
• Greenleaf, Petrie, & Martin (2017). Exploring weight-related teasing and depression among overweight and obese adolescents. Revue Europeenne de Psychologie Appliquee, (3), 147.
• Hübner et al. (2016). Comparing Self-Report Measures of Internalized Weight Stigma: The Weight Self-Stigma Questionnaire versus the Weight Bias Internalization Scale. PLOS ONE, 11(10), 1-14.
• Mensinger & Meadows (2017). Internalized weight stigma mediates and moderates physical activity outcomes during a healthy living program for women with high body mass index. Psychology of Sport & Exercise, 30, 64-72.
• Pearl & Puhl (2014). Measuring internalized weight attitudes across body weight categories: Validation of the Modified Weight Bias Internalization Scale. Body Image, (1), 89.
• Rothblum (2018). Slim Chance for Permanent Weight Loss. Archives of Scientific Psychology 2018, 6, 63-69.
• Tomiyama et al. (2016). Misclassification of cardiometabolic health when using body mass index categories in NHANES 2005-2012. International Journal of Obseity, 40(5), 883-886.
• Vadiveloo & Mattei (2017) Perceived Weight Discrimination and 10-Year Risk of Allostatic Load Among US Adults. Annial Behavior Medicin, 51(1), 94-104.